Den Anden Verden

Vi gik igennem
Regnskabets Time
For at nå til
Den Anden Verden
Yo yo

Jeg prøver ikke at spille vigtig - jeg føler bare pligt ti’
At gøre det, jeg mener er rigtig’
Jeg beklager - desværre bevæger jeg mig uforsigtigt
Så folk bli’r chokered’, når mine ideer formerer
Sig til det ekstreme - det er Clemens - problemet
Barnet der aldrig passed’ ind i systemet

Jeg hører ikke til her - har set nok, jeg behøver ikke at se mer’
Jeg skrider - jeg må - jeg skal nå vider’
Men jeg bli’r holdt tilbage af mine grå sider
Det er rå tider - mine åndelige brødre kalder det en kold tid
Mentalt har jeg udviklet mig til en voldsbride

Det er mit forsvar - følelser gør dig sårbar
Jeg slår hårdt, når mine slår fra
Har set mere end din fuckin’ morfar
For jeg færdes tæt på kanten - lader mig ikke præge af janten
Et liv er som at vandre på knive - jeg foretrak at danse
I en verden af rim - det er min stil - min fristil
Præger mig - jeg blærer mig, selv når jeg er i civil
Jeg selv troede bare, det var fantasispil
Men nu overta’r det mig - jeg er ramt let
På grænsen til galskab som Hamlet
Flygter til stedet, hvor det ikke er skamfuldt at være skamplet
I kalder det mentalt fravær
Men mit syn er det eneste, der skiller mig fra jer - og det jeg ser
Nutildags - vækker ubehag
Så yo, jeg vil altid være utilfreds

Så længe min natur skal hold’s under kontrol
Står jeg tilbage med en uhørt, undertrykt, fanden i voldsk
Del af mig selv - ham der er klar til at slå ihjel
Ham der ikk’ kan gi’ en skid for noget som helst

For meget gjorde ham ligeglad - han blev skabt af massemedier
Opdraget af lig’så meget sygt, som du har set i TV og
På computerskærmen, på gaden, aviser, biffen, tegneserier
Det er ham, du lærer at kende, når du møder mig på CD’er

Han er en hård mand - men yo, det er sådan
At jo større et udtryk man er, des flere indtryk får man
Og jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal ku’ rumme fler’
Så jeg ber MC’er, lad vær’ at dumme jer
Det kan hurtigt komme til at se slemt ud
I et tankeløst sekund begår han brud på det 5. bud
Formuleret af den glemte gud, men yo - fuck det
Han hører kun til i den anden verden, det kan du nok se

Den anden verden - mit tilflugtssted
Det er sørgeligt at se, hvor mange der vil flygte med
Fra et luksuriøst liv i elendighed
Gi’ os lidt fred – jo, tak for venlighed’n

Den anden verden – mit tilflugtssted
Det er sørgeligt at se, hvor mange der vil flygte med
Fra et luksuriøst liv i elendighed
Gi’ mig lidt fred – jo, tak for venlighed’n

Jo mer jeg indser - des mindre gi’r det mening
Skovbrand, tøndedumpning, forurening
Biludstødning, industriaffald, giftig kunstgødning
Store dele af det vi spilder, symboliseres med et dødningeho’d
- hele bygninger farvet sorte af sod
Hvor meget bly og kviksølv har jeg i blod’t - er mængden groet?
Sjældne dyrs skind er ligemed eksklusiv mode
Facts der får mig til at miste mit livsmod
Og jeg har ellers masser af tid til gode
Må råde bod på det rod - findes der en metode?
Mit ho’d bli’r tunger’ og tunger’
Jeg ser uskyldige unger bukke under for hunger
Skolebørn skudt ned på åben gade - krig, blodbad
Alt det skade had kan efterlade
Hvad med fred? - jeg er nød’ til at være ligeglad
For de vil ha’ mig til at reagere i vrede
En vred ung mand sat under hård disciplin og pin’
Kan meget nemt gøres til dræbermaskin’
En marionetdukke klar til at slukke
Lyset for enhver - ingen er udelukket

Det eneste, dét kræver er fjendebilleder
Så de lyver - digter historier der vildleder
Uden fjender er der ikke brug for supermagt og hære
Hvad er USAs militær værd uden trusler fra USSR?
På grund af kemiske våben vil de bombe Irak
Jeg hørte ikke nogen tale om at bombe Chirac

Jeg forstår ikke skævheden i nutiden
Somme tider ville jeg ønske, jeg var lykkelig uvidend’
For hvad kan jeg gøre? - Sidde her bag lukkede døre
Jeg kan ikke fuldføre det, min indre sandhed siger jeg bør
- gøre oprør - for der følger ofre med opgør
Min plus andres eksistens vil ophøre
Det er ikke nogen løsning - så der er stadig konflikt
Stadig samme mine trukket i mit unge ansigt

3 amerikanske vismænd fortalte, at de hørte jorden græde
Lig’som jeg da jeg landed’ det her sted
Selv min mor led - jeg prøvede at fortælle hende, at jeg ikke var rede
Men ku’ kun tale som en spæd: græd og græd
Men jeg er min fars sæd - så jeg blev hård som stål - det næste led i kæden
Klar til at ta’ afsked - fløj fra reden

Havnede i informationstiden - et samfund de kaldte velfærd
Men er her velvære og hvad med selvværd?
Har man overhovedet følelser i en polstret verden?
Kan man føle lykken uden at kende til smerten?
Vi er forkælede dermed skrøbelige som prinsessen på ærten
Småproblemer bliver store, hvis man ikke er blevet hærdet

Og her er ikke så meget surt til at ta’ alt det søde
Livet bliver mindre intenst når det er så nemt at skaffe føde
Hvem nutildags sætter pris på det daglige brød?
Markernes afgrøde og dem der døde for at gi’ os kød
Vi smider overskud ud, mens u-lande lider nød
Det er spyt på den glød, der holder mig i stødet
Pletter på min samvittighed - sku’ jeg være nede?
Ah-ah - ha-ha jeg er skredet