Forsvinder Aldrig

(Look at all the lights, that shine so bright)
('Cause you and I were meant to fly, like planes up in the sky)
(The sun is yours, and the moon is mine)
(And I'll fill up my cup, and drink this moment like it's wine)
Vi vågner op
Igennem alt det samm'
Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen
Det forsvinder aldrig
Vi vågner op
Ligesom alt for mange
Vi hælder salten ned i sårene, og be'r til det bli'r ordnet igen
Det forsvinder aldrig
Er den her dunyā værd at dø for?
Er livet i den noget, vi burd' være så nervøs' for?
Der' nogen, der lytter, bror, pas på med hva' du ønsk'
Og ta' livslange beslutninger på kortsigted' følelser
Hader, at fucking sige det, al' er skuffed' lige nu
Du smed resten af dit liv væk, for noget, der' lige nu
Skriv hver kron' bagved ørene, lev i frygten, om du glemmer dem
Med alt, der' i vores hænder, ved det ender med–
Jeg tænker, "Tænk at dø i den her tilstand"
Mens mareridtet begynder, jeg bli'r ved med at fald' ned
Glemmer kun Gud, indtil vi kender sandheden
Heller' lev' i skyggen end at lev' i vanviddet
Tænker, "Tænk at dø i den her tilstand"
Mens tankerne, de løber, de si'r, "Ta' en xan til"
Holder mig på jorden, brormand, det' for altid
Heller' lev' i skyggen end vær' blind i vanvid, ah-ah-ah
Vi vågner op
Igennem alt det samm'
Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen
Det forsvinder aldrig
Vi vågner op
Ligesom alt for mange
Vi hælder salten ned i sårene, og be'r til det bli'r ordnet igen
Det forsvinder aldrig
Det forsvinder aldrig
Prøv på; ramm' lykken, bror, du vinder aldrig
For der', ingen støtte, gør det letter' og bare bli'
Kan ikk', få dem flyttet, fokus svinger aldrig, og de–
Grint' i starten, nu de be'r til, jeg ikk' glemmer dem
De' stolt' af, hvor de started' fra - jeg' stolt, af hvor jeg ender henn'
Ka' se hvorhenn', I har det fra - der' træk, som jeg ka' kend' i dem
Træk, som jeg vil' ønsk', at jeg ku' rådgi' mig selv igennem
Institueret opvækst, vi' produkter af programmerne
Det' dem, der integrerede os og slap os iblandt slangerne
Jeg gør hva', der ska' gøres, så min fam' ikk' mærker manglerne
En søster får ikk' chancer, de begrænser dem
Hun voksed' op med drømmen om' bli' minister, mættet af politik
For du blev født med privilegiet - hva' du så, ku' bli' dit
Ligesom du så de sårede øjn', vendt' dit blik, da du gik
Hvor ingen kvinde ka' drømm' større end en vippeklinik
Vi vågner op
Igennem alt det samm'
Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen
Det forsvinder aldrig
Vi vågner op
Ligesom alt for mange
Vi hælder salten ned i sårene, og be'r til det bli'r ordnet igen
Det forsvinder aldrig
De programmer blev vi tænkt ind i
Monogrammer viser, hvem af os der' mest vigtig
Lever løgne, bror, det' ruten, som vi endt' midt i
Alle går fra jointen til boozen, til noget receptpligtig'
Den, der' gudfrygtig, ka' ikk' glemm', hvordan man smiler
Der' ikk' noget at ha' din frygt i, når du spinner på morfin
Og de psykoser rammer hver en mand, jeg ved, ikk' hva' vi ligner
I vores biler, al' på lattergas og ingen, der fucking griner
Vi vågner op
Igennem alt det samm'
Der' rav i den fra morgenen, og alt er fucking sortnet igen
Det forsvinder aldrig
Vi vågner op
Ligesom alt for mange
Vi hælder salten ned i sårene, hva' end, der holder tårerne igen
Det forsvinder aldrig