Anno 5001
De kaldte sig for danskerne i stammen var der få
Om natten drømte de på et meget gammelt sprog
At være vågen var en sær slags virkelighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
De levede af kød og talte højt sandsynligvis
De troede ikke på skæbnen, aned' alting har sin pris
Deres sange handlede om kærlighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
I små enklaver boede de mest hver for sig
Ofte gik de fra hinanden, som de sagde: hver for sig
Men allermest så frygtede de ensomhed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
I gamle kirker gav de hinanden navn
Historien om Jesus kender vi fra vandresagn
Og på kirkegårde blev de døde gravet ned
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
Videnskab hed deres simple tro, mytebesat
Præster toned' frem på skærme henad nat
Ja danskerne sad og bad om udødelighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
Naturen var for danskeren en ting han kunne bruge
Havet som vi stammer fra ku' de godt li' at bruge
Vind og bølger var for dem en slags evighed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved
.
Danskerne dyrked' guld og ungdom, skønhed og succes
Alderdom og barndom var der vist ingenting ved
Og de dulmed' vanvid, sorg, angst og ensomhed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved