Invictus

[Vers 1]
Midt i natten som omslutter mig Sort som graven, kold og fæl Takker jeg de guder der måske viser mig vej for min uovervindelige sjæl
I mine omstændigheders jernhårde greb har ingen hørt mig bede eller tigge
Bundet af tilfældets kvælende reb mit hoved bløder, men jeg bøjer det ikke
Hinsides dette sted fyldt med vrede og tårer venter kun skyggernes fangst
Trods det vil de tunge og trællende år aldrig finde mig iført angst
Hvor høj prøvelsens port end måtte være hvor højt man end har bygget mit håbs hegn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn
Jeg er min skæbnes herre Jeg er min sjæls kaptajn