os hvis vi var planter
Marcus Lundbak, Xenia Michailovna Englert
Vi to er som planter, vi vokser og gror for vores ord
Som de eneste to er vi tro til det vi kommer fra
Og vi ved at de siger det fordi de forbliver det, der ønsker at vi befrier dem
For dem som de andre bliver væk i deres tanker
Igen, igen, igen
Jeg er en plante, jeg vokser og gror på dig
Første gang at vinteren har føltes så lang
Og jeg ved de vil vide det, de slider for at bide det ind
Men de er som de andre, de bliver væk i deres tanker
Igen, igen, igen
Du er en plante , jeg ser dig hvor end jeg går hen
Alt det jeg føler for dit jeg, mit hjerte det bløder for dig
Du er en plante, du vokser og gror på
mig
Selv en ting eller noget lavet specielt til at ende os kunne ikke forsinke os
For du er planten af min sjæl